Første rigtige hverdag her i det nye år og GAB, hvor er jeg allerede træt. Helt klart står det at jeg fungerer bedst med at komme sent i seng og sent op. Mørkt som natten var det da alarmen vækkede mig her til morgen.... Mathias var heller ikke helt sikker på at det var nødvendigt at skulle op nu og jeg ventede endda med at vække ham til kl. 7.45. Et bad og morgenmad hjalp heller ikke stort. Da vi var klar til 1. børnehave dag i det her år og havde fundet cyklerne frem begav vi os afsted i kulde og blæst. Godt vi har et solidt lager af uldne tørklæder..... En tur i fakta og så hjem igen. Nu sidder jeg og forsøger at tø op med et krus varm kaffe. Det er begyndt at lysne udenfor, men jeg tvivler på at det bliver rigtig lyst i dag.
Har lige set i min mailboks, at der skulle være en bog på vej til mig. Det var én af mine bogønsker til jul. Fik en bog, men ikke den her. Så måtte jeg jo selv.... :-) Den bestilte bog kan blive afsløret i et senere blogindlæg. Kan begynde at mærke at kaffen virker. Jeg har IKKE gabt i al den tid jeg har siddet her. Det må da siges at være fremskridt.
Bare fordi vi kan har jeg bestemt mig for at vores weekend starter i eftermiddag. Der er jo ingen grund til at starte for hårdt ud med den dersens hverdag, vel? Der skal fremtrylles pandekager til morgenmaden i weekenden. Vi skal også ha' gæster. Der skal strikkes. Lidt kedelig rengøring er nok også nødvendigt. Spisekammeret skal fyldes. Der skal også bages noget godt brød til bord og fryser. Så en weekend på 3 dage er slet ikke for meget.
torsdag, januar 03, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tre dages weekend burde være dansk standard! Ellers får man jo næsten ikke tid til at slappe af og sådan :-)
SvarSletJa, du har da ret. Det burde være standard. Gad vide hvem man skal skrive til, for at få det igennem...??
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletja, hvem der bare kunne få nogle flere fridage.
SvarSletMine hverdage startede egenlig i går, men en barns første sygedag gav noget der ligner en fridag - selv om jeg slet ikke har tid til den slags.
helt enig i det med 3 dages weekend, men hvem skal vi dog få til at indføre dette?
SvarSletJa, flere fridage ville ikke være så ringe. God bedring til det syge barn.
SvarSletJa, det er jo et godt spørgsmål Anne.... hovederne må ligges i blød.
SvarSlet